Det er en fornøjelse uden lige. Og selskabet er jo kvinder med samme passion for kreative udfoldelser. Så uanset hvor ens eller forskellige man er, er sådan en weekend lise for en kreativ sjæl.
Denne gang blev turen udbudt i vores "Kreaklub Nordjylland" som er en Facebook gruppe for nordjyder som jævnligt mødes i kreativt selskab.
Thine havde fundet er fint sommerhus i Hune vi kunne låne. Billigt!
Så vi 4 kvinder (Thine, Mette, Alice og UT) slæbte maskiner, hækletøj, strikkepinde, stof og mønstre med til Hune. Og selvom vejret var skønt, var vi fuldstændigt dedikerede til maskinerne. De havde første prioritet.
Min weekend resulterede i et ryk-ind i UFO-bunken. Nogle UFO'er blev færdige, andre kom tæt på.
De færdige må du se lige her....resten må komme løbende!
Herunder: Sommerhuset hed meget passende "Hyggebo"
Jeg syede to par underbukser til Alexander. Parret til venstre er et hjemmelavet mønster som snart kommer til salg i Etsy shoppen. Parret til højre har jeg lavet mange af før. Mønster fra Ottobre.
Herunder: Bluse med riddere og bred tittekant i ærmesømmen foran.
Herunder: T-shirt i Pac-man stof. Købt og trykt hos spoonflower. Kvaliteten er ikke i top, men jeg bestilte heller ikke deres aller bedste jersey. ØV. Men Alexander er lykkelig
Herunder: Hættetrøje i et stykke jersey jeg fik af Thine for noget tid siden. Utroligt nemt mønster. Alexander er dog ikke overbevist om at den er fed.
Herunder: Camouflage-shorts lavet ud af fars aflagte bukser. Med en lille strop-detalje som jeg synes gør en stor forskel.
Herunder: Shortsene kom straks i brug
Herunder: Bukser lavet ud af et par aflagte jeans og lommer af et pudebetræk.
Herunder: Endnu et par camouflagebukser også i en rest stof jeg har fået af Thine! TAK.
Alexander er lykkelig.