Viser opslag med etiketten tunika. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten tunika. Vis alle opslag

mandag den 5. maj 2014

Mere til mig....endnu en test!

Som tidligere vist I DETTE INDLÆG, er jeg igen i gang med at sy til mig selv. Og jeg bestemte mig for at teste et nyt mønster. Sådan et af dem man tegner af efter en eksisterende bluse som sidder godt. I dette tilfælde var blusen fra H&M.

Men først prøvede jeg et mønster købt online på craftsy.com. Printet, klippet og klistret. Så ryggen blev stiv og knæene ømme. Det så sådan ud:

Resultatet blev dog ikke godt....eller blusen blev fin, men modellen er absolut ikke klædelig når man som jeg er smal foroven og bred om hoften.

Derfor kastede jeg mig ud i H&M modellen og den endte således:


Stoffet har jeg haft liggende længe. På hylden med "mormor-stoffer", "test-stoffer" mm. Den slags som man på en måde kan lide, men alligevel ikke ved hvad man skal bruge til. Nu er dette brugt op. Det er en fin efterårsmodel. Sidder godt, og er nu klippet i 2 andre eksemplarer. Også fra samme hylde med stoffer. 

fredag den 2. september 2011

De rester, de rester....

Jeg syede for lang tid siden en gave til en bedårende lille pige i min mødregruppe. Lige siden har resterne af stoffet ligget og kigget på mig...og jeg har stirret olmt tilbage! Jeg vidste ikke helt hvad der skulle blive af det.
Til sidst overgav jeg mig, og syede da bare et par bukser mere! Næsten magen til gaven må jeg indrømme, men fantasien havde forladt mig.


Bukserne er str. 80 og ribben i taljen er...bum bum....46 centimeter så vidt jeg husker. Stoffet med prikkerne er mørkebrunt babyfløjl og det andet er 100% bomuld. Eftersom jeg ikke lige har en pige der mangler bukser (eller en pige i det hele taget) er bukserne til salg.
..........................................................................................................................

Men her ender det ikke....for bomuldsstoffet var ikke brugt op....og hvad gør man så?
Jo, man forsøger sig med en pigetunika i str. 2 år med gule ærmer og sløjfe i halsen.


Og den er af gode grunde også til salg!