Viser opslag med etiketten shorts. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten shorts. Vis alle opslag

søndag den 23. august 2015

Lageret skrumper....en anelse...

Jeg har fået syet lidt mere af stof fra lager. UFO'er kan man sige.
UFO'er er de UFærdige Objekter som enten ligger klippet eller halvt syet i længere tid.

To par underbukser. To forskellige mønstre. Det med fisk er fra Ottobre, det andet er eget design og kan købes i Etsy shoppen.

Undertrøjen her er også af rester. Mønster ligger her på bloggen til fri afbenyttelse. Den har bryderryg som jeg synes er lidt smal, men den sidder godt på Alexander. Bagsiden er i ensfarvet blå, fordi der ikke var meget tilbage af flyvemaskinerne. 

Disse shorts har rumsteret i mit hoved i lang tid. Lige siden Ottobre udgav et mønster, hvor der på bagen var en hajmund med tænder. Jeg ville ikke lave tænderne, så jeg kopierede buen over på et andet mønster og lavede disse shorts. Bæltestropper er i øvrigt et must nu, 

Jeg er så glad for, at jeg får gjort lidt indhug i lageret....Jeg fortsætter og fortsætter og har stadig mange planer for mit stof. 



lørdag den 20. juni 2015

To do listen

Der er altid noget "to do". Og på min liste stod bl.a. nogle T-shirts og en stak UFO'er.

Den første T-shirt er færdig. Faktisk var den klippet med lange ærmer, men under oplægningen af det ene ærme, fik nålen revet hul i stoffet. Og helt ærligt, så er det mørkeblå stof på ærmerne ikke særlig god kvalitet, så det er nok hvad man kunne forvente.
I stedet for en bred rib i ærmet, blev den klippet om til en T-shirt.
Alexander mangler T-shirts til denne sommer, så egentlig er løsningen jo perfekt.


En sød krea-veninde gav mig for noget tid siden en bunke stof hun ikke skulle bruge. Sådan helt gratis! Det var så sødt af hende. Alexander blev straks forelsket i dette stof med kranier og bluserne her har nu også ligget klippet og klar længe.


Den ene bluse har ensfarvet krop og den anden ensfarvet ærmer. Og på billedet nederst til højre kan du se, hvordan jeg har lagt den ene bluse op ved hjælp af min overlocker. Dejligt nemt og et godt resultat. Især hvis der sys med en kontrastfarve bliver effekten rigtig fed. 

Den sidste rest af stoffet blev brugt til et par underbukser. Og så er der heller ikke mere.....


Til sidste et par billeder fra dagen i dag. Alexander som hjemmeværns-ninja (jeps, det var titlen)....og et par shorts jeg syede for et par år siden, men som blev voldsomt store og derfor først passer ham nu. Svigermor har broderet motivet som er applikeret i midten af en stjerne. 


God weekend derude...



mandag den 15. juni 2015

En badutspringer!

Shortsene fra sidste sommer må absolut være lavet til gymnastik. Det mener Alexander i hvert fald.
Han viste sig frem som stærk mand, springgymnast og ninja i de stribede shorts fra sidste sommer og i undertrøjen som endelig er blevet færdig, efter jeg fik lidt grå rib af en sød krea-pige.



Undertrøjen er her:


Det er også blevet til et par afslappede knickers i brun jersey med stribede manchetter.
(Den kvikke læser har set, at striberne i linningen ikke matcher på bagsiden. Jeg er nemlig alt for doven til at bruge nåle til almindeligt hyggetøj......og faktisk i alt andet tøj også)


Og et par underbukser mere af sjove rester:

Jeg er i fuld sving med UFO'erne. Jeg har 2 bluser, en T-shirt og et par underbukser mere færdige, men dem må i se en anden dag. Hurra for blæsevejr som gør, at jeg alligevel prioriterer symaskinen frem for haven. :-) 




søndag den 12. april 2015

Krea-weekend

Hvis der banker et krea-hjerte i dit bryst og du endnu ikke har deltaget i en krea-weekend, skylder du dig selv at prøve.
Det er en fornøjelse uden lige. Og selskabet er jo kvinder med samme passion for kreative udfoldelser. Så uanset hvor ens eller forskellige man er, er sådan en weekend lise for en kreativ sjæl.

Denne gang blev turen udbudt i vores "Kreaklub Nordjylland" som er en Facebook gruppe for nordjyder som jævnligt mødes i kreativt selskab.
Thine havde fundet er fint sommerhus i Hune vi kunne låne. Billigt!
Så vi 4 kvinder (Thine, Mette, Alice og UT) slæbte maskiner, hækletøj, strikkepinde, stof og mønstre med til Hune. Og selvom vejret var skønt, var vi fuldstændigt dedikerede til maskinerne. De havde første prioritet.

Min weekend resulterede i et ryk-ind i UFO-bunken. Nogle UFO'er blev færdige, andre kom tæt på.
De færdige må du se lige her....resten må komme løbende!

Herunder: Sommerhuset hed meget passende "Hyggebo"
Jeg syede to par underbukser til Alexander. Parret til venstre er et hjemmelavet mønster som snart kommer til salg i Etsy shoppen. Parret til højre har jeg lavet mange af før. Mønster fra Ottobre.

Herunder: Bluse med riddere og bred tittekant i ærmesømmen foran. 

Herunder: T-shirt i Pac-man stof. Købt og trykt hos spoonflower. Kvaliteten er ikke i top, men jeg bestilte heller ikke deres aller bedste jersey. ØV. Men Alexander er lykkelig

Herunder: Hættetrøje i et stykke jersey jeg fik af Thine for noget tid siden. Utroligt nemt mønster. Alexander er dog ikke overbevist om at den er fed. 

Herunder: Camouflage-shorts lavet ud af fars aflagte bukser. Med en lille strop-detalje som jeg synes gør en stor forskel. 

Herunder: Shortsene kom straks i brug

Herunder: Bukser lavet ud af et par aflagte jeans og lommer af et pudebetræk. 

Herunder: Endnu et par camouflagebukser også i en rest stof jeg har fået af Thine! TAK. 
Alexander er lykkelig. 







søndag den 17. august 2014

Please....bare ÉN sommerdag mere!

Nu er der nemlig endnu et par knickers færdige. Et par fra UFO bunken. Men hvis vejret fortsætter som den sidste uge, tvivler jeg på, at de kommer i brug i år. Desværre.
Til alt held er jeg sikker på, at han sagtens kan passe dem næste år også. Men jeg så dem gerne i brug. Bare en enkelt gang. :-)


Knickers efter mit favorit Ottobre mønster. Dog med andre lommer og her i knickers længde. 
Stoffet er fra Stof og Stil og er vist et par sæsoner gammelt. Linningen er stivet af med vlies-bånd inden jeg slog øjerne i. Snoren er også fra Stof og Stil og minder om blødt snørebånd i kvaliteten. 

Blusen her er i stof jeg købte i Stof og Stil sidste år. Den har ligget klippet længe. Derefter har den ligget færdigsyet længe, blot manglede den oplægning og størrelsesmærke i nakken. 
Nu er den færdig og klar til efteråret. Jeg tror den vil være flot til jeans, så sådan nogle må jeg hellere sy. Engang. Inden vinter. ;-)


Finalen er endnu et par underbukser. Jeg syr dem ikke for at spare. Jeg synes nemlig at H&M's er fortrinlige og drøn billige. Men jeg elsker at bruge de små rester jersey og så sidder disse altså bare godt! Elastikken er fra www.kreabylullu.dk. Den er bred og blød. En tilsvarende fås i hvid.



torsdag den 7. august 2014

Noget om timing...

En T-shirt og et par shorts fra UFO bunken er færdige! Symaskinen har været til reparation, men forhandleren glemte at lave den fejl der var, så det er status quo. Maskinen syr fint. Men den har en mislyd. Så nu må den afsted til fjerne støvede hylder igen... Og den er altid savnet når den er væk.

Jeg håber sommeren, eller resterne af den, giver mulighed for at Alexander kan bruge shortsene. De er korte og kræver rimeligt godt vejr.

Jeg har klippet endnu en T-shirt i samme stof, men den skal have lidt andre detaljer.

UFO bunken skrumper!

Tshirten med løven er bare en basis bluse fra H&M. Men med strygestof løve bliver den lidt sjovere.

mandag den 26. maj 2014

Sommertøj Vol. 1 - en kavalkade

Snart er det sommer. Eller; det ER sommer!!!
Min UFO (UFærdige Objekter) bunke var KÆMPE stor. Jeg har klippet i en masse stof fra lageret og forsøger at gøre det brugbart. Også selvom jeg synes, at det faste tynde bomuld er svært at finde brug for. Men jeg prøver. Og se bare hvad jeg har begået gennem de sidste par måneder! UFO-bunken er stadig stor, men dog lidt mindre end da jeg tog dette foto:



Et par sommershorts i grøn bomuld med stjerner. Jeg har fået stoffet i en "bytte-stof" leg. Nu er det brugt og klar til sommersjov!


Dette stof er ikke min favorit, men når sønnen på 3 år står med bedende øjne og siger; MOR!, Sy noget til mig i det seje stof...ja....så siger jeg ikke nej!
Denne model er helt simpel. Uden lommer eller andet sjov. 

Min Brandbilsbesatte søn måtte da have denne bluse.....han er glad for den og vil gerne have brandbils-underbukser. Mon ikke jeg kan finde en rest der kan bruges?

Natbukser i dette søde stof som jeg fik af Linda, jeg er vild med det, men Alexander er nok for stor til at det kan være andet end nattøj. 

2 T-shirts i giraf-stof. Den ene med turkise ærmer og et logo på ærmet. 

 Knickers i kraftig bomuld. Der var kun lige stof nok til buksen, så linning og lommer er i sort.

Neon-gult bindebånd i taljen.

Lomme bag på. Jeg fik lige præcis mønstret til at passe. 


 Alexander i knickers og med endnu en hjemmesyet T-shirt. Dog fra sidst år. 

2 bluser og en tanktop. Stoffet med skyer og øgler er nu brugt op. 

Der var ikke helt nok stof til at ærmerne kunne være med skyer, så de fik et stykke turkis jersey.

 Da jeg havde syet blusen med øglerne, opdagede jeg, at der var et hul på stoffet øverst på ærmet. Jeg havde en anden slags øgle i grøn velour strygestof liggende. Den lukker hullet fint!

Tanktop med skyer.

En sommerskjorte i "tog-stof". En del af en serie med flere fat quarters og dette større stykke. 
Jeg er ikke vild med stoffet, men Alexander er og det er jo det vigtigste. 

PYHA! Kavalkaden er ovre....Vol.1 af sommertøjet er vist frem. Jeg håber snart der bliver anledning til at vise mere frem. 


onsdag den 26. februar 2014

FUT FUT...sommeren er på vej

Med håb i stemmen og forventningens glæde der banker på, fornemmer jeg forår og snart derefter en snert af sommer.
Der er vintergækker og erantis i haven og krokus kigger frem. Jeg har købt så- og prikle jord og er klar til at så de første par ting der skal forspires tidligt.

Og mon ikke det så er på tide med et par shorts? Et par korte shorts. De skulle have været 5 centimeter længere, men stoffet var ikke langt nok, så nu er det super korte shorts.
Alexander er 3 år og er helt sikkert ligeglad. Der er tog-motiver på stoffet og skilte mv på lommerne.


Klar, parat, sommer....