søndag den 16. februar 2014

En forlænget "easy" med skorsten

I går måtte jeg dele en stor begivenhed med jer. Ja, jeg havde fattet saks og mønster og givet mig i kast med en remodellering af et easy mønster fra Stof og Stil. Se bare indlægget her!

Den lille korte top blev forlænget lidt, fik lidt længere ærmer og en skorstenshals i sort rib. Der er vist ikke meget af det originale mønster tilbage, men der er bare noget hyggeligt over at "omskrive" et mønster.

Toppen er kun syet i prøve-stof, men jeg vil prøve at give den et fedt motiv i strygestof og se om det stålgrå stof kan blive lidt sjovt alligevel.

Se venligst bort fra:
- Modellens mærkelige figur
- Modellens ansigtsudtryk
- At kanter endnu ikke er dampede og derfor bølger lidt
- At billederne er grumsede og mørke
- At jeg bruger din tid på at lade dig læse alle disse undskyldninger, når de helt sikkert er uden betydning!


Hvis du har en fed idé til et motiv i strygestof, tager jeg gerne imod...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar