fredag den 29. august 2014

Effektiv kreaaften

Hveranden torsdag er der kreaaften i det nordjyske. Det er altid drønhyggeligt. Men normalt er jeg ikke særligt effektiv. Jeg får produceret meget mere snak end kreative produkter. Og drukket en hel masse kaffe.
I går havde værtinden Mette endda bagt æblekage med æbler fra haven. Mums. Med rigeligt creme fraiche var den som et lille stykke af himlen.

Jeg havde medbragt UFO kassen og i selskab med Mette, Thine og Alice, fik jeg både snakket en hel del, men også syet! 4 UFO'er blev færdige. Den ene havde jeg end ikke nået at oprette på UFO listen, så den havde ikke engang nået at samle støv.

Det var denne undertrøje som er syet efter et mønster jeg har fået foræret. Det har bryderryg og egentlig er jeg ikke så vild med snittet. Men som undertrøje går det nok.



Derudover fik jeg færdiggjort denne undertrøje, kanterne er blot bukket en enkelt gang og så fik den en coversøm på symaskinen, så sømmen ligger flot og fladt
(beklager den dårlige billedkvalitet)


Denne bluse er i en fræk orange. Jeg har stoffet i både orange, blå og turkis og egentlig er jeg ikke længere så vild med det. Men Alexander er, og det er det der tæller!


Til sidst et par natbukser. Med et diskret logo i strygestof og orange grovstrikket rib i anklerne.


Nu ser UFO-status således ud (dog mangler jeg stadig at tage billeder af de nyoprettede UFO'er....)



RIGTIG GOD WEEKEND



Ingen kommentarer:

Send en kommentar