Den første T-shirt er færdig. Faktisk var den klippet med lange ærmer, men under oplægningen af det ene ærme, fik nålen revet hul i stoffet. Og helt ærligt, så er det mørkeblå stof på ærmerne ikke særlig god kvalitet, så det er nok hvad man kunne forvente.
I stedet for en bred rib i ærmet, blev den klippet om til en T-shirt.
Alexander mangler T-shirts til denne sommer, så egentlig er løsningen jo perfekt.
En sød krea-veninde gav mig for noget tid siden en bunke stof hun ikke skulle bruge. Sådan helt gratis! Det var så sødt af hende. Alexander blev straks forelsket i dette stof med kranier og bluserne her har nu også ligget klippet og klar længe.
Den ene bluse har ensfarvet krop og den anden ensfarvet ærmer. Og på billedet nederst til højre kan du se, hvordan jeg har lagt den ene bluse op ved hjælp af min overlocker. Dejligt nemt og et godt resultat. Især hvis der sys med en kontrastfarve bliver effekten rigtig fed.
Den sidste rest af stoffet blev brugt til et par underbukser. Og så er der heller ikke mere.....
Til sidste et par billeder fra dagen i dag. Alexander som hjemmeværns-ninja (jeps, det var titlen)....og et par shorts jeg syede for et par år siden, men som blev voldsomt store og derfor først passer ham nu. Svigermor har broderet motivet som er applikeret i midten af en stjerne.
God weekend derude...
Lækre sager som altid :-)
SvarSletTusind tak .-*
SletSkøn opdatering. Og lækker ninja
SvarSletMange tak Maj-Britt. Ja, hvis jeg selv skal sige det, er den Ninja der, bare verdens sejeste! :-)
Slet