lørdag den 29. oktober 2011

UUUUUUUHYGGE!

Halloween står for døren....eller hvordan man nu siger det!

Sammen med min mor og et par andre lækre tøser, begav vi os ud i første forsøg på den mere avancerede græskar-skærer-kunst! Vi var alle ret stolte af resultaterne!

Og 2 af græskarrene står udenfor min dør og pynter. Er de ikke fine?


Nå ja, og som den galning jeg er, og besat af stof, garn mm. måtte der jo også hækles et par græskar.
Opskriften er tyv-sakset fra Muselbergs skønne blog! God fornøjelse hvis nogen giver sig i kast med dem.
Beklager det dårlige billede:

tirsdag den 25. oktober 2011

Det vrimler med elefanter

Selv på hovederne af børn!

Huen nedenfor er IKKE til Alexander. Den er tværtimod til salg og bliver forhåbentlig hapset af en med barn af hunkøn! Alexander skal også have en uld-elefanthue, men det var lige det lilla fleece der lå først for og så blev forsøg nummer 1 altså en pigehue med en lille fugl på.
Alexanders bliver måske med en elefant på, hvis det lykkes at kreere en sådan!

Et nyt husdyr!

Og nej, ikke flere nullermænd...

Alexanders tante har kastet sig over symaskinen og har syet denne kære hund til ham. Den er allerede flyttet ind på hans værelse. Nu mangler den bare et navn. Nogle bud derude??? Katten herhjemme hedder Dede....så Dexter er åbenlyst, men jeg synes ikke det passer!

tirsdag den 18. oktober 2011

Kan man have for meget sy-udstyr?

Normalt ville mit svar være et stort, rungende NEJ!
For 3 uger siden købte jeg sådan en Prym tang til trykknapper og mente at nu var min lykke gjort, for den er da intet mindre end genial. Men i dag, under "oprydning" (ledte egentlig bare efter en opsprætter i rodet) dukkede der endnu en Prym tang op. Og pludselig dæmrer det, at jeg da vist nok købte en for nogle år siden.
2 er måske lidt "overkill" når det kommer til mit beskedne produktionslokale, så jeg må hellere skille mig af med den ene....til en som virkelig mangler den, og ikke bare er forvirret som mig!

Her er "dyret" som pludselige har fået en tvilling: