mandag den 6. juli 2015

Den dovne syerske

Ofte kalder jeg mig selv for "den dovne syerske". Jeg er ikke syerske af uddannelse eller profession, men jeg har en uddannelse indenfor tekstildesign. Så ikke nogen teknikkrav, mere et krav om spændende udtryk.

Og hvis det kan gøre simpelt, så gør jeg det.

I dette indlæg om min "to do liste" viste jeg en bluse som er lagt op med den simpleste og hurtigste metode jeg kender.
Jeg har ikke lært den, men tyv-stjålet den fra noget købt tøj. Og jeg synes at det er en fed detalje i noget tøj.
Og så er det NEMT! Oplægning med overlocker......det tager ingen tid!

Billedet nederst til højre viser hvordan det ser ud med en tråd i samme farve som stoffet. Ikke nogen særlig effekt, men nemt. Bruger man en kontrast-tråd kan det give en FED effekt.



Her skal i se hvordan man gør...step by step!

1: De to nåletråde på overlockeren (her: til venstre) sættes til laveste trådspænding.

2: Stoffet foldes med den bredde oplægningen skal have (som i kan se, stryger jeg sjældent....og her er det ligegyldigt, overlockeren skærer kanten af)

3: Oplægningskanten foldes ned mod retsiden af stoffet

4: Kanten og folden placeres ved overlockerens fod. Denne kant skæres og overlockes på maskinen.

5: Bagefter ser kanten sådan ud (man kan se, at nåletrådene er løse)

6: Oplægningskanten foldes ned

7: Sømmen strækkes så meget fra hinanden som stoffet tillader. Syningen bliver nu til en effekt i stil med den søm man bruger til at lave en traditionel oplægning på symaskine. 

TA DAAAA.....simpelt og effektivt!



søndag den 5. juli 2015

Skildpadde-mor

Man er vel drengemor med stort D, når man næsten bliver betaget af stof med Ninja Turtles?
Og helt ærligt, så husker jeg sagtens de seje padder fra min egen barndom, hvor det store hit var at bytte turtles klistermærker, som fulgte med et bestemt tyggegummi. Jeg så tegnefilmene igen og igen og var vild med historierne, kampene mod det onde og de klamme, klamme kloakker.
Så da Krøl Stoffer åbnede for forudbestilling af stoffet slog jeg til og købte mig en meter.

Det har ligget på hylden et stykke tid. Hverken den rette idé eller tiden har været til at bruge lige netop det stof. Men nu lykkedes det at finde et formål.....og en sommer-hoodie blev født.






Jeg er også lidt i gavehumør. Og som drengemor kender jeg alle heltene....eller i hvert fald de fleste. Og Captain America må siges at være en ægte helt. Så han er lavet til en en skærefil til min Silhouette skæreplotter og kommer snart på en bluse eller undertrøje. 
I mellemtiden vil jeg dele filen med jer.

Klik her for at downloade skærefilen

Filen består af to dele, Captain America og hans skjold.

 


Kig også ind til Alice og download en gratis skærefil hun har delt. KLIK