fredag den 29. juni 2012

Konkurrence på Krudtfuglens facebook side...

På Krudtfugls side på facebook KLIK har jeg opslået en konkurrence. Jeg håber det bliver sjov og ballade og en masse gode idéer.
Konkurrencen går ud på at lave noget sjovt og kreativt med strygestof, sende mig billeder af det og håbe på at andre stemmer på dit billede, så du kan vinde en lækker pakke med strygestof.
Jeg skal nok opdatere herinde med nogle teasere undervejs....;-)

God fornøjelse

I sydens sol...

Vi er netop hjemvendt fra ferie i Italien. Vejret var da absolut noget mere imponerende end den danske sommer er...
Måske skulle vi være blevet og havde opsagt jobs mm. i Danmark? Så lå jeg nok stadig i vandkanten ved poolen og var pænt opløst. Men SO WHAT!!! Jeg ville ikke fryse som nu. Brrrr....

Vi havde 10 dage i 35-38 graders varme, med badeture ved poolen, gåture i bjergene, shopping, is, rødvin og alt hvad der ellers hører til. Og Alexander den lille pasta-æder nød det!

Her får i lige et par fotos fra turen - ham den lille lækkermås er MIN!!! ;-)


torsdag den 28. juni 2012

Hyldeblomstsaft - i sidste øjeblik!

Vi er lige kommet hjem fra 10 dages ferie i Italien. Inden vi drog afsted ledte jeg med lys og lygte efter hyldeblomster i håb om, at jeg kunne nå at lave årets produktion inden vi skulle rejse. Men jeg nåede det ikke, for da der var 4 dage til afgang, var hylden endnu ikke sprunget ordentligt ud.
Vi kom hjem i går, og straks i dag måtte jeg på jagt, for jeg kunne jo se, at hyldeblomsterne mange steder sang på sidste vers. Så jeg tog barnevognen (med barn i) i hånden og gik middagstur. Da Krudtbassen sov, blev han parkeret i skyggen mens jeg klippede hyld.
Hjemme igen fik jeg lavet en portion som nu står og trækker.


Jeg har brugt denne opskrift:

Ca. 65 hyldeblomstskærme
3 økologiske citroner
100 gram citronsyre
1½ liter kogt, afkølet vand
1 kg. økologisk rørsukker

Skærmene blev skyllet og puttet i en gryde. De 3 citroner blev skåret i stykker og en del af saften blev presset ud over skærmene. Dernæst tilsatte jeg citronsyre, vand og til sidst sukker. 
Nu skal det trække i 2-4 dage, hvorefter det skal sis gennem et klæde (ikke vrides!!!). 
Jeg fryser det ned i ½ liters flasker, så jeg kan tage en flaske op ad gangen. Så er jeg sikker på at det kan holde sig, selvom det sikkert bliver drukket hurtigt. 

Eftertanker.....nu hvor drikken er færdig, vil jeg omdøbe den til forfriskende lemonade. Dermed vil jeg en anden gang enten bruge færre citroner eller mere sukker. Og egentlig kan jeg godt lide citronsmagen sammen med hyldeblomsterne, så løsningen bliver nok mere sukker. Måske 1½ kilo.