søndag den 9. december 2012

Vinderne er trukket...

Vinderne af min UFO Giveaway er trukket. Med lidt hjælp fra random.org.
Jeg er imponeret over alle dem der ville deltage og hjælpe med at undgå, at lækre sager ender på de evige opbevaringsmarker...

Og nu til vinderne:

UFO nr. 1: Julie Jensen
UFO nr. 2: Marlene Høj
UFO nr. 3: Julie Jensen
UFO nr. 4: 1i11e.1u11e
UFO nr. 5: 1i11e.1u11e
UFO nr. 6: englen
UFO nr. 7: pspgirl
UFO nr. 8: Tina Rasmussen
UFO nr. 9: pspgirl
UFO nr. 10: Sabine

Tillykke til jer alle 7...der er nemlig 3 der har vundet mere end 1 UFO... Sådan kan man jo være så heldig!

I må meget gerne sende mig en mail på: kontakt@krudtfugl.dk med adressen hvor UFO'erne skal lande ;-)

God fornøjelse med at få færdiggjort jeres præmier. Jeg håber de vil bringe glæde.

Sidste Chance

...for at deltage i Giveaway'en HER på bloggen.
Vinderne trækkes i aften sådan cirka kl. 21. Så du kan stadig nå at smide et lod i puljen.

Dagen før dagen med snestormen var vi en tur på kælkebakken. Og se lige en lækker charmetrold jeg fik lov at trække rundt med:


mandag den 3. december 2012

Vinter i det nordjyske...

December måned ramte som et lyn. For en gangs skyld er november (eller movember som manden ynder at kalde det - han har skægget til det) fløjet afsted og jeg synes ikke jeg har nået at standse op og glæde mig. Til december, til jul og til sne.
Men nu kom det. Både december og sne.

Jeg havde ikke andet end et forkølet kalenderlys liggende og det var ligesom ikke nok til at sætte den rette stemning. Manden blev sendt på loftet efter julepynt og ned kom nisser, lys og kugler.
Jeg kreerede en hurtig adventsdekoration, men jeg synes måske den mangler lidt. Måske et par kogler eller noget....jeg tænker videre


Vi står tidligt op herhjemme, og min lille krudtfugl var derfor med på en tur i sneen allerede inden der blev helt lyst. Han nød det hvide drys i fulde drag

Og så blev der lyst

Jeg har her til aften fået lagt sidste hånd på et par vinterbukser i babyfløjl til Alexander. Med søde pingviner på lommerne og isblå stikninger. 



 Tog-skjorten startede jeg på til en krea-dag hos Mette med bloggen Mettes Matrikel. Nu har den endelig fået knapper og kan tages i brug. 


 Sidst men ikke mindst. Et par forede ballonbukser i 2 lag jersey så den lille basse kan holde varmen nu hvor vinteren er over os. 


lørdag den 1. december 2012

Juletøj til de kære små.

Jeg har været ved at fundere over det der med juletøj. Det er jo egentlig et ret sødt koncept. Især til de helt små.
Jeg synes dog ikke der er så meget af slagsen til børn fra 2 år og op, uden at det bliver lidt for poppet eller alt for klassisk. (læs: Overkulørt eller vest med rød butterfly).

Jeg er derfor i gang med lidt juleforsøg. Indtil videre er det blevet til disse 2 bluser som er færdige, og så er der 2 par bukser og lidt tilbehør på vej.

Disse bluser er dog til salg:
Begge er str. 92. Den med de røde ærmer, er lidt lang i kroppen og kan fint bruges som en kjolebluse over leggins. Bortset fra det, synes jeg de er sådan rimelig unisex når det kommer til juletøj!

Sælges for 195 kr. pr. stk. inkl. porto.



Glem ikke min spøjse UFO-giveaway 

tirsdag den 13. november 2012

UFO'erne spøger stadig...Give Away

En del af mine UFO'er er jeg (og min søn) vokset fra.
Jeg håber at nogle derude i blogland kan få glæde af dem og laver derfor en UFO Give-away!

Nogle af UFO'erne er næsten færdige og nogle er kun klippet, men alle er brugbare og kan blive til noget lækkert...

Se nederst under billederne hvordan du deltager....

1: Kokeshi Doll kjole fra Ottobre 3/2012 str. 62.
 - er klippet. Mønster medfølger.

2: Onion 20022 Tunika str. 86/92. 
- Mangler oplægning og halskant.

3: Jeans med snydelommer str. 62
- mangler taljeelastik og elastik eller oplægning i ben

4: 2 par fløjlsbukser str. 62
- det ene par er syet sammen og mangler kun taljeelastik og oplægning/elastik i ankler. Det andet par er kun klippet.

5: 2 bøllehatte i grafittistof
- Den ene er str. 6 mdr, den anden str. 1 år. Foer er klippet til den lille model. Mønster medfølger til begge størrelser. 

6: Fløjlsbukser str. 68
 - er klippet. Mangler et sidepanel på ca. 5 cm. (i bredden)  til hvert bukseben og sammensyning.

7: 2 par babybukser. Str. 62 eller 68 (kan ikke huske det)
-fra Ottobre 1/2012. Er klippet. 

8: 2 hjelme i turkis uld. Str. 1 år. 
 - mangler kanter og evt. foer

9: Sixpence str. 1-2 år.
- Alle dele er klippet og skyggen er syet og afstivet. (billede til venstre viser den færdige model)

10: Baggy bukser "Chris" fra Stof2000 str. 92
- er delvist sammensyede. Koksgrå med lommer i bilstof. 


For at deltage i min GiveAway skal du skrive en kommentar og angive hvilke UFO'er (nummer 1-10) du er interesseret i at vinde. Du må gerne ønske flere og har også mulighed for at vinde mere end én UFO. Der trækkes nemlig lod blandt alle der ønsker et nummer/en UFO, uanset hvor mange man har ønsket. 

Vinderne trækkes d. 9. december (2. søndag i advent)










lørdag den 3. november 2012

Hip hip hurra og en streg til listen!

På tirsdag er det to år siden Alexander blev født. Han blev født tidligt om morgenen og står faktisk næsten altid op omkring hans fødselstidspunkt...GAAB siger hans mor bare.
Det har været to dejlige - omend hårde - år. Og for tiden ser vi en masse fremskridt med vores lille krudtbasse. Det er bare skønt!

De skal holde fødselsdag i dagplejen tirsdag og der får han denne bluse på:


Blusen er købt i H&M og dekoreret med strygestof. Jeg håber på, at blusen kan gå i arv og bruges af flere kommende 2-årige, eftersom den er uden navn.

torsdag den 1. november 2012

En (to) streg(er) til listen!

Kan i huske mit indlæg om UFO'erne? Ikke dem på himlen, men dem der ligger i kasser og på hylder i krea-rummet?

Jeg har siden hen streget en del på listen, men som altid er der også kommet nyt til. Tsk tsk.

En af tingene på listen var disse bukser: (Vi diskuterer herhjemme, om de er for tøsede til en dreng på to år....hvad synes i?)
Forfra
 Bagfra

Et andet emne på UFO listen var disse overalls. Egentlig manglede de bare knapper, men nu er de færdige. Og til salg...tror jeg!


søndag den 28. oktober 2012

En hær af neon...

I det nye Ottobre blad er der et sandt slaraffenland af lækre drengemodeller! Endelig!
Som drengemor synes jeg tit, at det hele bliver lige lovligt lyserødt.

Jeg har planer om, at lave det meste af det der er i bladet, men jeg startede med et par bukser.

Det er dem som hedder nummer 5, her på oversigten. Jeg har bare lavet almindelige lommer med lommeposer foran, og droppet lommeklapperne på bagen. Jeg synes de var lidt voldsomme til sådan en størrelse 92.

Projektet udsprang af, at kæresten mente, at jeg SNART måtte sy nogle ensfarvede bukser til Alexander. Han er/var træt af alt det mønstrede.
Så jeg fattede armygrønt buksestof, lemongul piping og neongul tråd. Resultatet er således:

 

fredag den 19. oktober 2012

Maskeret banan

Om et par uger har Alexander fødselsdag. 2 år. Som tiden dog går.
Jeg forbereder lidt og har bagt boller og cupcakes.
Disse er banankage med ekstra banan. Der er chokolade og hindbærpuré i de fleste. Nogle indeholder smarties...bare fordi de lige lå i skabet. ;-)

Nu mangler kun lagkagen...


søndag den 7. oktober 2012

UFO'er in action...

Ja, det er sandt....der er sket lidt på UFO-listen!

Se bare her:
30 UFO'er er blevet til 26...og nu 24 (pr. 14/10):


  • Fødselsdagsbluse til Alexander (er købt, skal dekoreres med strygestof)
  • Bukser og Hoodie fra H&M skal pyntes med navn i strygestof
  • 20022 bukser i brun babyfløjl med blå/rød mangler linning og oplægning
  • Overalls fra oldemor mangler ankelelastik
  • Arve-bukser fra Noah skal have ny (strammere) linning
  • Hoodie med aber mangler stikninger og ribkant.
  • Gul bluse med dyr mangler ribkanter
  • Elefanthue til Alexander, er klippet
  • Chris-bukser (stof2000) er klippet, skal sys færdige
  • Retro-overalls mangler knapper
  • Blue Box bluse som fik ædt det ene ærme af vaskemaskinen, skal laves til T-shirt
  • 8 par jeans af mandens som skal sys om til Alexander
  • 6 spisesmække og 12 savlesmække er klippet
  • Ophæng med lommer, har 2 lommer og bagstykke. Mangler 4 lommer.
  • Tøjdyr (ugle) er klippet
  • Buks str. 68 i babyfløjl med prikker, er klippet
  • 1 stykke patchwork er lavet, skal monteres på net/taske
  • 2 stykker patchwork skal bruges til kornposer/varmepuder
  • 2 par bukser i babyfløjl str. 62 er klippet
  • Tunika str. 92 mangler kanter/elastik/oplægning
  • 2 par babybukser i jersey er klippet
  • Vest i camouflagestof, er klippet
  • 2 hjelme i turkis uld, er klippet
  • 2 Bøllehatte i grafittistof, er klippet
  • 2 huer med øreklapper (en med elefanter, en med ugler) er klippet, skal sys
  • Denim bukser med runde pyntelommer mangler ribkanter
  • Mei Tai er klippet og delvist syet
  • Kokeshi Doll kjole (fra Ottobre) er klippet. Skal sys.
  • Sixpence er klippet, skal sys.
  • Isabella tunika til mig selv er klippet, skal sys.

torsdag den 4. oktober 2012

En elefant kom marcherende i regnvejr

Og regn er der nok af. Men også vind. Og alligevel er det ikke koldt nok til elefanthuen i uld, så en "overgangsmodel" må der til.

Jeg har syet denne til Alexander i str. 2-4 år. Jeg har brugt mønsteret før, og den passer ham fint.
Huen her er syet i 2 lag jersey.


Jeg er meget begejstret for "skulderudskæringen" så huen ikke klumper sammen under overtøjet. Den går dejligt langt ned i nakken og ribkanten gør, at den sidder godt til om hovedet.


Jeg vil selvfølgelig gerne dele mønsteret med jer, så det kommer her:




Mønsterdelene samles ved pasmærkerne (små kryds) og er ex sømrum. 
Den vandrette stiplede linie er stedet hvor du kan tjekke om huen er stor nok til dit barn. Det er egentligt kun aktuelt hvis den sys i fast stof, fx. uld eller fleece. I så fald skal målet på den stiplede linie være lig med ½ hovedomkreds på barnet. Hvis huen er for smal, tillægges der X antal cm. til stykket fortil under hagen (den stiplede linie bliver længere).

God fornøjelse og spørg endelig hvis mit mønster er uforståeligt.

EDIT: 1. projekt fra UFO listen færdiggjort.....HURRAAAA



Mormor er den bedste i verden

Alexanders mormor har heldigvis helt styr på hvad der klæder både Sanders og moderens smag. Især moderens tror jeg.
Hun har shoppet Ej Sikke Lej tøj og Melton strømper til ham, og det er bare SÅ lækkert!!!

I skal da lige have lov at kigge med





lørdag den 29. september 2012

UFO-listen

Der er Robinson-listen for dem som ikke vil have reklamer og UFO-lister for sådan nogle som mig, som aldrig gør ting færdige.

UFO står for UFærdige Objekter

I venstre side af min blog har jeg lavet en liste over mine UFO'er...eller det skal det blive. Endnu har jeg kun tilføjet få ting, men eftersom jeg har en hel (lille) flyttekasse med UFO'er stående, skal der føjes mere til listen.

Planen er, at den lille liste skal hjælpe mig med at få bund i bunkerne og komme videre med nye projekter. Så når alt er føjet til, skulle listen efterfølgende gerne blive kortere og kortere....
Ja, ønsketænkning er vel ikke forbudt!

Jeg er bare KNALD god til at få idéer og sætte dem i gang, men jeg er mindre god til at følge dem helt i mål....så det er min øvelse, og måske et tidligt nytårsforsæt. Hvem ved!


Kan du identificere en UFO (fra listen)?



EDIT: Jeg må hellere lige sende en varm tanke til Anitta med bloggen Sandfærs Sysler som gav mig idéen med UFO listen. Vi snakkede om nedtælling af UFO'er, men da det store internet ikke gav svaret på hvor man finder sådan en tæller, måtte det blive en liste!
Klik ind til Anitta og se hende eliminere nogle UFO'er ;-)

onsdag den 26. september 2012

Pimp my bag...

I weekenden drog vi sydover. Over grænsen mod tyskland. Kun liiige et lille stykke over, for det var jo bare en en-dags tur og Alexander var med på bagsædet sammen med Byggemand Bob og de andre "homies"....

Selvfølgelig skulle vi grænseshoppe en smule, men faktisk mest til andre. Vi har selv hjembragt en enkelt SPAND med bolcher, men ikke noget øl, vand eller anden smuglergods.

MEN, formålet med turen var nu en fed shop....ja, egentlig var jeg ikke vildt begejstret, for de sælger bare militært udstyr. Men de havde så også militært overskudslager. Også gamle østtyske ting fra krigen. Jeg blev helt nostalgisk (okay, måske ikke det rette ord...men i mangel af bedre) og shoppede faktisk som om det var H&M der havde ophørsudsalg.

Jeg købte bl.a. denne taske, som nu skal pimpes. Det er en rygsæk, som er vandtæt og det originale navneskilt var med. (det er dog taget ud lige pt.)

I er mere end velkomne til idéer til, hvordan denne fede taske skal pimpes lidt og blive top-"moderne".

søndag den 23. september 2012

En sommerfugl får vinger..

Vores Alexander er en dreng med krudt i måsen og et sart sind, så han går i specialdagpleje. Eller basisdagpleje som den er omdøbt i inklusionens navn.

De er kun 2 børn i dagplejen, og det andet barn, er en sød lille pige, en rigtig sommerfugl, som arbejder sig stærkt ud af sin puppe.

I morgen fylder hun 2 år. Alexander har brugt meget tid på at sige HURRAAA herhjemme, men gad vide om han husker at sige det til hende, når de ses i dagplejen i morgen?

Når der er fødselsdag, så skal der en gave til. Og jeg har syet en lille bluse i den blødeste, lette flonel og pyntet den med sommerfugle og navn til fødselaren. Jeg håber den passer hende.





søndag den 9. september 2012

And the winner is.....



Vinderen af neon-strygestofferne er......


TA DA......


Annette Andersen


(trukket vha. Random.org)


Du må meget gerne sende mig en mail på kontakt@krudtfugl.dk så jeg kan sende strygestoffet til dig Annette


fredag den 7. september 2012

Dryp dryp....

Lad mig fortælle jer en historie...

Den handler om en lille dreng med en evne til at savle et helt hav!

Det startede med lidt dryp, derefter en rislen og til sidst en syndflod. Og den eneste måde syndfloden kunne stoppes var, at suge, suge og så suge lidt mere. Og til dette formål, skulle der bruges masser af klæde. Af den gode slags. Men den lille fyr var ikke meget for at have håndklæder viklet om halsen og hans mor var ikke meget for at vise ham frem med et sådant.
Derfor måtte der tænkes kreativt. Hvad var moden indenfor savl-opsamling mon?

Moderen klippede, syede og sprættede op. I en uendelighed. Indtil en dag, hvor poden blev iført en ny kreation kaldet en savlesmæk! SÅ var lykken gjort. Og syndfloden kunne nu begrænses.

EJ! Spøg til side.

Vi ved vist alle, at med små mennesker kommer store mængder savl. Og savlesmække kan være en bekostelig affære. Så jeg lavede/laver mine egne. I jersey der matcher det hjemmesyede tøj som regel.

Først en "plain" savlesmæk som jeg som regel laver i 2 lag jersey, syet sammen, vrang mod vrang, på overlockeren (eller med en bred zig-zag søm) og monterer med trykknapper.



Dernæst en såkaldt tørklædesmæk. Bagsiden syr jeg som regel i microfleece eller jersey og forsiden i let jersey eller fast bomuld. Jeg syr smækken sammen ret mod ret, vender den og laver en stikning rundt langs kanten. Smækken lukkes med trykknapper.
Bemærk at forsiden er større end bagsiden. Der skal laves to læg i halsåbningen på forsidestoffet. Det er nemmest at gøre ved, at smækken sys sammen ret mod ret, undtagen i rundingen ved halsen. Her vendes smækken og læg kan laves når smækken stikkes sammen i kanten.


God fornøjelse

fredag den 17. august 2012

Funky Give Away

Jeg må vist konstatere at min barndoms farver og stil, er fast inventar i modebilledet for tiden. Og det gælder især for NEON farver.

Nu hvor strygestof-konkurrencen har givet så meget inspiration til mig, og forhåbentlig jer andre, vil jeg give jer alle muligheden for at vinde 4 ark strygestof i neon farver. Orange, blå, gul og grøn. 

Se bare her:



Regler for at deltage

Fast læser og kommentar her på bloggen = 1 lod
Link til GiveAway fra egen blog/hjemmeside (brug billedet herover) = 2 lodder

I alt kan man deltage med 3 lodder. Skriv i kommentaren hvor mange lodder du deltager med.


Vinderen trækkes d. 9. september

Se evt. mere strygestof og inspiration her: Krudtfugl på Facebook

tirsdag den 14. august 2012

Inspiration

På Krudtfugls Facebook side har der været en konkurrence, hvor præmien var 8 ark strygestof efter eget valg plus en ekstra overraskelse.
Vinderen blev Alice med bloggen Made In Wonderland By Alice. Hun lavede nogle lækre sager med strygestof og vandt præmien.
Alice er en glitterpige, så selvfølgelig skulle hun have masser af glitter strygestof. Hvad ellers?

Jeg vil ikke snyde jer for et udpluk af de lækre bidrag, så her er lidt inspiration:


Alle bidragene kan ses på Facebook siden

Og psssst.... Der er en GiveAway under opsejling her på bloggen....

torsdag den 9. august 2012

Konkurrence hos Krudtfugl

Hvis i klikker jer ind på Krudtfugls side på Facebook, kører der lige nu en konkurrence hvor deltagerne kan vinde en lækker pakke med strygestof.

Deltagerne har indsendt billeder af projekter, hvor de har brugt strygestof til dekoration. Det er nu op til alle dem som har lyst, at stemme på det/de fedeste/lækreste/sjoveste/smukkeste bidrag. Der stemmes på et bidrag ved at klikke "synes godt om" ved det/de billeder man synes bedst om.

Klik Her for at komme direkte til konkurrencen


Et lille "sneak-peek" på et af bidragene som i finder på Krudtfugl-siden på Facebook!


tirsdag den 17. juli 2012

Piv! sir' den lille mus....

Hvad så...er det ikke bare en fed, grotesk og sjov mus jeg har fundet mig?


Hvis jeg havde strikkeevner lavede jeg mig en kopi....skulle nogen ude i den store hvide verden have evnerne til at lave en kopi, er jeg klar som køber!!!

fredag den 6. juli 2012

Bøllen der ikke ville scannes....

I et tidligere indlæg, viste jeg en BØLLEHAT jeg har syet til Alexander.
Jeg ville dele mønstret med jer, men min scanner driller bare HELT vildt (som i "skrig, skrål og mange eder" over det elektriske bæst). Jeg har derfor gjort et andet forsøg. Jeg har tegnet mønstret, lagt det på en skæreplade med centimetermål, taget et foto og deler det nu med jer. I burde kunne skalere det når i printer så det passer med målene på fotoet.
Hvis i er tålmodige, lover jeg dog, at mønstret kommer i en anden scanner - som forhåbentlig ikke kræver for mange eder og forbandelser for at virke - i starten af næste uge.



Pyha...så længe skulle i ikke vente. Her kommer mønsteret scannet og i rette størrelse (A4). 
God fornøjelse!!!



Sådan forstørrer/tilpasser du mønstret til en given hovedomkreds:

Du måler hovedomkredsen og deler den med 4. Så har du den længde Kant-stykket skal have fra A til B, denne forlænges.
Stykket C-D (cirklens diameter) findes ved at dividere hovedomkredsen med Pi (3,14).
Efter at du har forlænget Kant-delen, ud fra hovedomkredsen, er hele stykket blevet længere. Stykket E-F er en smule længere end A-B. 
Mål stykket E-F og forlæng skyggen så afstanden fra G-H er lig afstanden mellem E og F.

Nu har du en bøllehat som passer præcist til dine mål.

God fornøjelse, og spørg endelig hvis det driller eller min forklaring kræver bedre pædagogisk indsigt end det ovenfor skrevne!




fredag den 29. juni 2012

Konkurrence på Krudtfuglens facebook side...

På Krudtfugls side på facebook KLIK har jeg opslået en konkurrence. Jeg håber det bliver sjov og ballade og en masse gode idéer.
Konkurrencen går ud på at lave noget sjovt og kreativt med strygestof, sende mig billeder af det og håbe på at andre stemmer på dit billede, så du kan vinde en lækker pakke med strygestof.
Jeg skal nok opdatere herinde med nogle teasere undervejs....;-)

God fornøjelse

I sydens sol...

Vi er netop hjemvendt fra ferie i Italien. Vejret var da absolut noget mere imponerende end den danske sommer er...
Måske skulle vi være blevet og havde opsagt jobs mm. i Danmark? Så lå jeg nok stadig i vandkanten ved poolen og var pænt opløst. Men SO WHAT!!! Jeg ville ikke fryse som nu. Brrrr....

Vi havde 10 dage i 35-38 graders varme, med badeture ved poolen, gåture i bjergene, shopping, is, rødvin og alt hvad der ellers hører til. Og Alexander den lille pasta-æder nød det!

Her får i lige et par fotos fra turen - ham den lille lækkermås er MIN!!! ;-)


torsdag den 28. juni 2012

Hyldeblomstsaft - i sidste øjeblik!

Vi er lige kommet hjem fra 10 dages ferie i Italien. Inden vi drog afsted ledte jeg med lys og lygte efter hyldeblomster i håb om, at jeg kunne nå at lave årets produktion inden vi skulle rejse. Men jeg nåede det ikke, for da der var 4 dage til afgang, var hylden endnu ikke sprunget ordentligt ud.
Vi kom hjem i går, og straks i dag måtte jeg på jagt, for jeg kunne jo se, at hyldeblomsterne mange steder sang på sidste vers. Så jeg tog barnevognen (med barn i) i hånden og gik middagstur. Da Krudtbassen sov, blev han parkeret i skyggen mens jeg klippede hyld.
Hjemme igen fik jeg lavet en portion som nu står og trækker.


Jeg har brugt denne opskrift:

Ca. 65 hyldeblomstskærme
3 økologiske citroner
100 gram citronsyre
1½ liter kogt, afkølet vand
1 kg. økologisk rørsukker

Skærmene blev skyllet og puttet i en gryde. De 3 citroner blev skåret i stykker og en del af saften blev presset ud over skærmene. Dernæst tilsatte jeg citronsyre, vand og til sidst sukker. 
Nu skal det trække i 2-4 dage, hvorefter det skal sis gennem et klæde (ikke vrides!!!). 
Jeg fryser det ned i ½ liters flasker, så jeg kan tage en flaske op ad gangen. Så er jeg sikker på at det kan holde sig, selvom det sikkert bliver drukket hurtigt. 

Eftertanker.....nu hvor drikken er færdig, vil jeg omdøbe den til forfriskende lemonade. Dermed vil jeg en anden gang enten bruge færre citroner eller mere sukker. Og egentlig kan jeg godt lide citronsmagen sammen med hyldeblomsterne, så løsningen bliver nok mere sukker. Måske 1½ kilo. 

søndag den 27. maj 2012

Flower Power

I denne skønne sommersol.....ja, for sommer er det blevet.....så blomstrer det hele i min lille bitte mikroskopiske smølfehave.
Katten fanger fugle og min lille krudtbasse plukker blomster, dufter til dem og siger på skift "aaahhhh" eller "puha".... Vi har spist aftensmad ude hele ugen og heldigvis har vores terrasse skygge om aftenen, ellers kunne jeg ikke holde det ud!

Til trods for, at haven kun består af 4 højbede og diverse krukker, vil jeg da lige dele et blomstrende medley med jer:


mandag den 21. maj 2012

Sommertøj Vol. 2...eller sejl og flyv!

I mit forrige indlæg tvivlede jeg på størrelsen af hovedåbningen i sommerskjorten.....og jeg fik ret!!! Desværre.... Så nu skal der sprættes op og sys om. Eller sådan noget!

Men der skal jo mere sommertøj til, så det er blevet til et par Sailor-knickers, med knapper fra Anittas lager og et anker i strygestof. Mønsteret er fra det seneste Ottobre.



Jeg har også begået et par hygge-jersey bukser i flyverstof fra Stof2000. Også efter mønster fra det seneste Ottobre (behøver jeg sige, at jeg synes det sidste nummer bød på mange godter???). Snoreringene drillede lidt, men det lykkedes. 


Og nu SKAL jeg altså få færdiggjort de UFO'er (UFærdige Objekter) som fylder på sybordet....der er både T-shirts, knickers og sommerdragter. Og det må jo være på høje tid at nå i mål med den slags nu hvor sommeren er over os!


mandag den 7. maj 2012

Er det for tidligt til sommertøj?

I sidste uge var vejret en fryd....og jeg håber der snart kommer mere af den slags. Det var en fryd at stikke tæerne i sandalerne, omend de blege pølser der stak ud kunne skræmme enhver, og at forlade bilen uden at have jakke på. SKØNT!!!

Dette er min første sommer som mor til et dagplejebarn, så der var flere ting jeg ikke havde tænkt på, før jeg blev - meget sødt - mindet om det af verdens sødeste dagplejemor.

Alexander skulle have en solhat og en tynd langærmet skjorte med til de varme dage...

Så først en solhat. Jeg har et mønster på en bøllehat som er ret sej... Jeg syede den i dette lækre grafittistof til Alexander, for blot at sande, at den var på nippet til at være for lille:


Jeg modificerede mønstret lidt, så skyggen i nakken blev lang. Og valgte også noget lidt tyndere og lettere stof. Alexander valgte selv det prikkede til ydersiden (den er dog vendbar).


Skjorten blev efter Elsebeth Günthers klassiske mønster og i tyndt bomuld med flyvemaskiner. Jeg synes åbningen til hovedet ser lille ud, men drengen var ikke samarbejdsvillig da det skulle undersøges. Så den blev færdig og er endnu ikke prøvet på.


OG SÅ KAN SOMMEREN BARE KOMME AN!!!!!