Som resultat af for lidt søvn mm. blev missekatten herhjemme forleden kaldt for missekassen. Og da disse bukser har lommer der vrimler med katte, må det jo være missekasse-bukser!
De er i øvrigt syet af et par af mine aflagte jeans og har sort rib i taljen. Jeg var i tvivl om buksebenene bare skulle ligges op som de er, men den her denim er næsten for kraftig til f.eks. elastik.
Størrelsen skulle gerne være midt mellem 74 og 80 og forhåbentlig passer de den lille krudtbasse, så han ikke skal gå med numsen bar ret meget længere!
EDIT: De er dæleme fiseme stadig for lange i benene.....er krudtbassen mon en stump af format, eller er jeg et fjols til at måle? Jeg rettede længden til, efter nogle af de bukser han har allerede....ØV!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar